Triumph Spitfire til salg

Triumph Spitfire til salg

I årenes løb, og især i deres storhedstid, har de britiske bilproducenter givet os lige så mange ikoniske og meget eftertragtede biler. Alligevel har nogle været mere populære end andre, og Triumph Spitfire er helt sikkert en af dem. Denne legendariske roadster har altid været et valg for dem, der satte køreoplevelsen højere end alt andet. I løbet af de tre årtier, den blev produceret, blev den fremstillet i fire forskellige generationer, og hver af dem har sin charme. Derfor er det næsten umuligt at udpege nogen af dem som de mest betydningsfulde. Så i denne artikel vil vi dække alle Triumph Spitfire-generationerne og se, hvordan de har påvirket bilverdenen. Desuden vil vi finde ud af, hvilken af disse roadsters der er mest eftertragtet af bilentusiaster og samlere i dag.

Hvordan Triumph Spitfire fik sit navn

Før vi går i dybden med de tekniske specifikationer og andre detaljer, skal vi først undersøge oprindelsen af Spitfire-navnet. I virkeligheden har denne ikoniske bil sit navneskilt fra en anden legende, som var med til at omforme verden i 1940. Det var det år, hvor tyskerne, som netop havde erobret hele Europa, vendte deres opmærksomhed mod Storbritannien. Deres plan var at få denne sidste rest af frihed til at afslutte krigen ved at bombe deres byer og landsbyer intensivt. Og i begyndelsen så det ud til, at Luftwaffe ville få succes med deres forehavende, da de havde den totale overhøjhed i luften. Det var i hvert fald indtil RIF fik styr på deres strategi og begyndte at afværge angriberne.

Under disse kampe i luften var der især ét fly, der viste sig at være yderst vellykket og skille sig ud fra resten – Supermarine Spitfire. Dette nyudviklede jagerfly kunne nemt overmanøvrere Messerschmitts og andre tyske rivaler, hvilket derfor hjalp briterne med at vende krigen til deres fordel. Selv om Spitfires var dygtige, vandt de helt sikkert ikke alene slaget om England, da andre fly havde deres andel i denne enorme succes. Men i nationens øjne var det den storslåede Spitfire, der ændrede spillet og i sidste ende reddede Det Forenede Kongerige. På grund af dette fik den et ry som næsten en nationalhelt, hvis succeser er blevet forgudet lige siden. Det var kun naturligt, at alt, hvad der senere skulle bære Spitfire-navnet, ville have en enorm vægt på sine skuldre. Og i begyndelsen af 60’erne var Triumph fast besluttet på, at de havde en bil, der kunne klare udfordringen. Så her er historien om den legendariske Triumph Spitfire.

Spitfires’ næsten skæbnesvangre prototype

En anden interessant kendsgerning om Spitfire, bilen, er, at den næsten ikke blev produceret. Arbejdet med prototypen startede faktisk i slutningen af 50’erne, da Triumph var en selvstændig bilproducent. Denne nye roadster skulle være baseret på den succesfulde Herald-salon, hvis chassis og mekanik den skulle bruge. Den mest markante forskel mellem de to modeller er karrosseriet, idet den kommende roadster er designet af den italienske designer Giovanni Michelotti. Men produktionen måtte udsættes på grund af Triumphs økonomiske vanskeligheder i begyndelsen af 60’erne. Dette førte til, at den blev opkøbt af en langt større Leyland. De nye ejere, som opdagede den næsten forladte prototype, var begejstrede for dens udseende og skyndte sig at få den i produktion.

Den første generation af Triumph Spitfire

Da Spitfire blev introduceret i produktion i 1962, var den næsten identisk med den flere år ældre prototype. De eneste bemærkelsesværdige forskelle var en redesignet bagkofanger, som nu var opdelt i to segmenter, og en anden kølergrill. Bortset fra det var denne bil præcis, hvad den oprindeligt skulle være – en lille bil med åbent tag, to sæder og et iøjnefaldende udseende. Ligesom konkurrenterne var Triumphs karrosserilinjer domineret af en lang kølerhjelm og et kort, skråt bagagerumsdæksel. Men i modsætning til de fleste af dem kunne den fås med et let sammenfoldeligt presenningtag eller en hardtop som ekstraudstyr. Det var lidt usædvanligt, da Spitfire var en roadster til en overkommelig pris, men det var mere end velkomment for køberne.

Som prototype delte den første generation af Spitfire roadster sin mekaniske basis med en mere masseproduceret Herald. Det betød, at den bl.a. havde en avanceret forhjulsaffjedring og et responsivt tandhjulsstyringssystem og andre avancerede funktioner. Men dens varemærke var bagtil, hvor der blev anvendt svingaksler bagtil i stedet for en traditionel konfiguration med levende aksler. Denne opsætning blev berygtet for sin anvendelse i Chevrolet Corvair, som kunne overstyre voldsomt eller endda vælte. Men denne tendens var ikke så fremtrædende i en lille og let bil som Spitfire. I virkeligheden kan en dygtig chauffør kontrollere overstyring, når det sker, og holde bilen på kant, hvilket gør køreoplevelsen endnu mere spændende. Motoren var en lille 1,2-liters 4-cylindret stødstangsmotor med 4 cylindre, som ydede 63 hestekræfter. Det virker måske ikke så meget, men Spitfire var ekstremt let med en vægt på kun 1.500 pund. Med dette og en velafbalanceret transmission kunne denne roadster tilbyde en konkurrencedygtig ydeevne.

Triumph Spitfire’s anden generation

Da den første Triumph var et hit blandt køberne og blev solgt i stort antal, besluttede Triumph ikke at ændre meget på den, da man arbejdede på dens efterfølger. Som følge heraf lignede den nye bil, der blev introduceret i 1965, den bil, den erstattede, med kun få kosmetiske opdateringer. Dette omfattede bl.a. en anderledes udformet kølergrill og mere luksuriøs polstring. Der var heller ingen dramatiske ændringer under huden, idet alle mekanikken blev overført fra den udgående model. Motoren fik dog en ny karburator og en ny knastaksel, hvilket bragte dens ydelse op på 67 hestekræfter.

Tredje generation af Triumph Spitfire

I 1967, kun to år efter den anden generation af modellen, blev dens efterfølger udgivet. Men denne gang havde den nye bil et markant nyt design og forskellige opdaterede funktioner. Mens den overordnede form forblev den samme, havde den nye bil mere aggressive karrosserilinjer. Dette omfattede bl.a. meget større hjulkasser og en revideret forende. Interiøret var mere luksuriøst med et træbelagt instrumentbord og et nyt rat.

Ligesom de tidligere modeller delte tredje generation af Spitfire de fleste af dens mekanik med Herald-salonen. Derfor blev der brugt en opdateret 1,3-liters motor med 75 hestekræfter. Med en 0-100-tid på under 13 sekunder og en topfart på næsten 100 mph var den nye Spitfire mere end konkurrencedygtig med sine konkurrenter. Alligevel blev modellerne til det amerikanske marked i 1969 ændret en smule for at opfylde de kommende regler for emissionskontrol.

Triumph Spitfire’s fjerde iteration

Den fjerde generation, som kom på markedet i 1970, Spitfire havde næsten en identisk forende til sin forgænger, da designeren fokuserede på bagenden. Her blev der anvendt en mere firkantet karrosseriform inspireret af den nye og meget succesfulde Stag. Indvendigt blev instrumentgruppen flyttet fra sin traditionelle centrale placering til foran føreren. Desuden var der en ombygget hardtop, som var mere robust, tilgængelig.

De fleste af mekanikken var ret ens med dem i den udgående model. Ved at indarbejde forskellige sikkerhedsfunktioner blev den nye Spitfire en smule tungere, hvilket havde en indvirkning på ydeevnen. Men den mest markante ændring blev foretaget på baghjulsaffjedringen, som afhjælper bilens noget uforudsigelige køreegenskaber. Ved at ændre den berygtede svingaksel og give den en negativ camber lykkedes det Triumphs ingeniører at gøre den nye Spitfire lettere at styre.

Den sidste af Triumph Spitfire

Den nye og det, der skulle blive den sidste Triumph Spitfire, blev introduceret i slutningen af 1973. På grund af den gode modtagelse af de gamle biler besluttede designerne at undlade at ændre udvendigt og indvendigt design i væsentlig grad. De eneste ændringer blev foretaget på kofangere og forlygter for at opfylde de nye sikkerhedsstandarder. Indvendigt blev der indført bekvemmeligheder som f.eks. forbedrede sæder med nakkestøtter og elektriske skærmvasker.

Den mest markante opdatering var under motorhjelmen, hvor den nye bil nu har en 1,5-liters motor. Modellen, der understreger opgraderingen, fik et Spitfire 1500-navneskilt. Men på trods af den øgede volumen faldt ydelsen til beskedne 53 hestekræfter. Det skyldtes det lavere kompressionsforhold, som var nødvendigt for at kunne bruge brændstof med lavere oktan, som var populært i USA. Alligevel havde den nye motor et stort drejningsmoment, hvilket gjorde køreoplevelsen langt mere afslappet. I sidste ende blev Spitfire 1500 produceret indtil 1980.

Hvilken er den mest eftertragtede Triumph Spitfire

Generelt er alle Spitfire-modeller populære blandt bilentusiaster. Det er dog almindeligt anerkendt, at tredje generation af bilerne er de bedste af dem, da de har de mest konkurrencedygtige præstationer og køreegenskaber. Den nyeste variant, Triumph Spitfire 1500, er også vellidt for sin momentfulde motor og behagelige køreoplevelse. Disse biler er ikke så dyre, og de billigste koster under 10.000 USD. I den anden ende af skalaen kan uberørte modeller nå op på priser langt over 30.000 dollars.

Konklusion

Triumph Spitfire var en lille britisk roadster med åbent tag, der blev fremstillet mellem 1962 og 1980. I løbet af disse år forlod mere end 300.000 biler samlebåndet. Mange af dem blev solgt i USA, hvilket banede vejen for andre Triumph-modeller til dette lukrative marked. De fleste ejere roste deres Spitfires for deres robuste pålidelighed og spændende køreoplevelse, hvilket gjorde dem til en af de mest eftertragtede roadsters i deres tid.

Nyhedsbrev

Bliv medlem af vores community, bliv informeret om nye auktioner, og få en rabatkode til at uploade din bil gratis på vores europæiske auktionsmarkedsplads.