Nogle biler er så bemærkelsesværdige, at alle kan genkende dem, også selv om de ikke er bilentusiaster. Og den legendariske Lamborghini Countach er helt sikkert en af disse modeller. Det er uden tvivl en af de mest ikoniske biler, der nogensinde er lavet. Men det skyldtes ikke primært dens fremragende ydeevne eller køreegenskaber. I stedet er det udseendet, som den skylder sin udødelige status, der adskiller Countach fra de andre biler. Men hvordan den italienske producent byggede superbilen er nok endnu mere fascinerende. Så her er grunden til, at Lamborghini Countach er så vigtig.
Hvorfor begyndte Lamborghini at bygge sportsvogne?
Historien om Lamborghini begynder i Italien i slutningen af 40’erne, få år efter krigens afslutning. Det var dengang, da den innovative og ambitiøse forretningsmand Ferruccio Lamborghini begyndte at bygge traktorer af udtjent militærudstyr. Og med Italiens landbrug, der blev industrialiseret i et hurtigt tempo, var der stor efterspørgsel efter sådant udstyr. Under disse omstændigheder viste traktorforretningen sig at være yderst rentabel for Ferruccio. Med flere penge havde han råd til at købe sig flere luksusbiler, og Ferrari 250 GT var hans yndlingsmodel. Men denne spektakulære bil havde flere svage punkter, hvor den ofte svigtende kobling var det mest irriterende. I et forsøg på at løse problemet præsenterede han sine idéer om opgraderinger til Enzo Ferrari selv. Men da han ikke var interesseret i andres mening, afviste den gamle mand tilbuddet. Han sagde tilsyneladende til Ferruccio: “Lad mig lave biler. Du holder dig til at lave traktorer”. Lamborghini blev rasende over denne uhøflige afvisning og traf en livsændrende beslutning om at designe og bygge biler, der ville være bedre end Ferrari.
Lamborginis første modeller, som f.eks. 350GT, var udstyret med alle de opgraderinger, som Ferruccio mente var nødvendige for datidens sportsvogne. Dette omfattede en mere robust drivlinje under motorhjelmen og en række luksus- og bekvemmeligheder i kabinen. Men i 1966 præsenterede Lamborghini den model, der rystede bilindustrien og gav fødsel til den superbil, som vi kender den i dag – den legendariske Miura. Den største forskel mellem den og alle tidligere sportsvogne var dens midtmonterede motor, en konfiguration, som alle hyperperformante biler brugte fra da af.
Uanset hvor revolutionerende den end var, blev Miura stadig ikke opfattet som et ægte match med de biler, som Ferrari tilbød på det tidspunkt. For at gå imod et så kendt navn er det ikke nok at være lige så god. I mange tilfælde er det heller ikke nok at være bedre end at være bedre. Lamborghini kunne nemlig kun slå Ferrari på hjemmebane ved at gå over stregen. De havde brug for en bil, der kunne ændre spillet. Og det var det, Lamborghini Countach var.
Lamborghini Countach – hvordan ser den ud?
Den første produktionsklare Lamborghini Countach, der internt blev betegnet LP400, blev lanceret i 1977 efter flere års udvikling. Visuelt var denne superbil stærkt baseret på LP500-konceptet, som blev designet af Bertone og anses for at være et af deres bedste værker. Det er også et skoleeksempel på, hvordan en såkaldt Wedge-bil skal se ud. Den var lav og bred, havde en masse skarpe kanter hele vejen rundt og en skrå forende. Denne form var mulig takket være noget, som Countach havde arvet fra sin forgænger, Miura. Begge biler har deres motorer bagtil, lige bag sæderne. Det betød, at motorhjelmen kunne være lavere og skråt placeret, så den forreste ende kun var få centimeter over jorden. Der var dog noget unikt ved bilens designsprog. Mens de øverste overflader, som f.eks. motorhjelmen eller taget, var flade eller vinklede, var siderne buede og blødere. Det gav den en unik blanding af aggressivitet og elegance på samme tid.
Hele karrosseriet var lavet af aluminium, hvilket sikrede lethed og modstandsdygtighed over for den italiensk fremstillede bils gamle fjende – rust. Og som prikken over i’et var der dørene, hvis åbning var unik. Lamborghini forsynede Countach med en særlig mekanisme, der svingede dem opad i stedet for sidelæns. Disse døre i saksestil skabte en trend i bilindustrien, som stadig er til stede i dag, og som man kan forudsige kaldes Lambs-stil døre.
I 1977 blev en redesignet Lamborghini Countach, kendt som LP400 S, introduceret. Den nye bil havde flere opgraderinger, der skulle forbedre ydeevnen og stilen. Til at begynde med fik den meget bredere dæk end den udgående model, hvilket sammen med ændringer af affjedringen forbedrede vejgrebet i sving. Forenden blev justeret for at generere mere downforce og forhindre overdreven løft ved høje hastigheder. Men den mest slående ændring skete udenfor, hvor designerne monterede aggressive fender flares og en gigantisk bagspoiler. Selv om bilens overordnede form ikke er ændret, har disse komponenter ændret dens udseende radikalt. Resultatet blev den Lamborghini Countach, som vi alle kender og husker. Det var den superbil, der i 80’erne fandt vej til mange vægge som plakat. Og for nogle få heldige har den endda fundet vej til deres garager.
Hvad har Lamborghini Countach under huden?
Det var ikke kun udseendet, der var afgørende for Lamborghini Countach, for der var også en betydelig ydeevne, der fulgte med det aggressive design. I hjertet af det hele var der én ting, som alle ægte Lamboer har – en mægtig V12-motor. Denne 3,9-liters motor var faktisk den samme som den, der blev brugt i Miura, den bil, som Countach erstattede. Men mens motoren i den udgående model var monteret sidelæns, er den i den nye model monteret i længderetningen.. Ud over at give mere komfortabel adgang til alle vigtige komponenter sikrede dette layout en bedre vægtfordeling og bedre køling. Denne motor havde dog andre karburatorer end Miura-motoren, hvilket resulterede i en lavere effekt, der blev vurderet til 375 hestekræfter. Dette faldt yderligere, da den ombyggede model blev introduceret på grund af bestemmelserne om emissionskontrol.
Denne effektmangel blev løst, da LP500-modellen blev introduceret, som havde en 4,8-liters motor. Senere i produktionen fik Lamborghini Countach en endnu større enhed med 5,2-liters slagvolumen og 4 ventiler pr. cylinder. Disse versioner blev kaldt LP5000QV, hvor QV er en forkortelse for Quattro Valvole, og de ydede svimlende 455 hestekræfter. I hele sin produktionsperiode havde Lamborghini Countach den samme gearkasse – en fuldt synkroniseret 5-trins manuel gearkasse.
Ud over motoren havde Lamborghini Countach endnu et es i ærmet. Eller for at være præcis, under lagnerne på dens aluminiumslegeme. I 70’erne var dette en af de sjældne biler til brug på landevejene, som havde et chassis med rumramme, der var fremstillet af stålrør, der var svejset sammen. Denne konstruktion, der er lånt fra motorsportsverdenen, har bidraget til at reducere vægten og forbedre den strukturelle styrke. Som følge heraf var Countach lettere og mere stiv, end den ville være blevet, hvis den havde haft et traditionelt chassis. De første modeller vejede lige over 2.800 pund, mens de senere modeller med deres store motorer og spoilere var lidt tungere.
Med hensyn til ydeevne kunne de første biler nå 60 mph på fem sekunder og kunne næsten nå op på 180 mph. Senere, kraftigere modeller havde lidt kortere 0-100-tider og højere tophastigheder, hvor LP5000QV nåede op på 185 mph.
Ingeniørmæssig opfindsomhed og genveje
Lamborghini Countach var – og er stadig – en spektakulær bil med sit fantastiske udseende og sin fantastiske ydeevne. Men ud fra et teknisk synspunkt er den måde, den blev designet og bygget på, sandsynligvis endnu mere morsom.
For det første har alle Countach de ikoniske sidelufthuller, som ikke kun er der for syns skyld. Faktisk havde den første prototype dem ikke engang, da de blev tilføjet senere under udviklingen for at hjælpe med køling. Men på trods af at dette blev gjort af ren og skær nødvendighed, blev disse sidelufter et af Lamborghinis mest genkendelige varemærker.
Så det var den måde, som ingeniørerne justerede kroppen på i udviklingsfasen. Efter de første køreprøver med præproduktionsmodeller blev det hurtigt opdaget, at bilen var ustabil ved høje hastigheder. Antageligt genererede bilens aerodynamik ikke nok downforce. Det, de fleste producenter ville gøre på dette tidspunkt, er at tage deres nyudviklede bil med ind i vindtunnelen og se, hvad der er årsag til problemet. Men vindtunneler er dyre at leje, og Ferruccio ønskede ikke at betale denne ekstra omkostning. I stedet dækkede ingeniørerne hele bilen med uldpuder og ulvemaling og kørte den ned ad motorvejen. Denne enkle metode ville afsløre de problematiske dele af kroppen, da ulden ikke ville flade ned med høj hastighed der.
Tekniske tricks var ikke det eneste, som Lamborghini skulle udføre i forbindelse med arbejdet med Countach, da der også var en del bureaukrati, der skulle håndteres. Under arbejdet på en ny designet model, som blev præsenteret i 1978, tilføjede designerne en massiv bagspoiler. Men juridisk set skal denne komponent godkendes. Denne proces er ikke kun dyr, men også tidskrævende, da den indebærer, at man skal håndtere et langsomt og kompliceret italiensk bureaukrati. For at undgå dette besluttede Ferruccio at samle bilerne uden spoileren. Denne ville blive monteret senere, efter at bilen havde bestået alle lovpligtige inspektioner. Lamborginis ejer troede, at ingen af bureaukraterne ville være flittige nok til at bemærke dette, og det viste sig, at han havde ret.
At købe en Lamborghini Countach og leve med den
Lamborghini Countach var en superbil i topklassen, men den blev aldrig solgt i et overdrevent stort antal. I løbet af den 16-årige produktionstid blev der i alt fremstillet 1.983 biler. Dette, kombineret med bilernes meget eftertragtede status, påvirker naturligvis markedsprisen. I øjeblikket er det næsten umuligt at finde en Lamborghini Countach til mindre end en kvart million dollars. Og mindre almindelige modeller, som f.eks. modellerne fra 1974 eller LP5000QV, er endnu dyrere. Afhængigt af stand og kilometertal varierer deres pris mellem en og to millioner dollars.Og med sådanne specialbyggede køretøjer er resultatet et spørgsmål om, hvordan det er at eje dem i det virkelige liv. Visse superbiler er nemme at leve med, men Lamborghini Countach er bestemt ikke en af dem. Gennem årene har ejerne klaget over tung styring og kobling eller manglende udsyn bagud. Desuden kan det være krævende at holde en V12-motor med seks dobbelte karburatorer i balance. Men disse ulemper er en lille pris at betale for at eje en så spektakulær bil. Og det er ikke sådan, at nogen vil bruge den til daglig.
