Retro-futurisme er en yderst interessant designstil inden for bilindustrien. Det er altid fantastisk at se velkendte former fra fortiden genopfundet til den moderne tidsalder. De fleste af disse biler endte dog med at gå lidt tabt i processen. Den oprindelige Mini var en lille og billig bil, men dens moderne efterfølger er meget større og ret dyrere. Men der var én bil, der perfekt genskabte det oprindelige koncept og forbedrede den gamle models tidløse form. Ja, vi taler om den ikoniske og sublimt elegante BMW Z8, som nok er det bedste “kærlighedsbrev” til den klassiske forgænger, der nogensinde er lavet.
Omstændighederne omkring fødslen af den originale BMW 507 er velkendte. Virksomheden var under økonomisk pres og troede, at den dyre roadster ville give dem penge nok til at stabilisere situationen. Planen gav selvfølgelig bagslag, og der blev kun produceret 242 biler, og BMW tabte penge på hver enkelt bil. Situationen var dog helt anderledes, da BMW Z8 blev udviklet. I 90’erne var BMW på sit højeste med et perfekt sortiment af topmodeller, genkendeligt design og kvalitetsteknologi, der indtog en særlig plads på markedet og i entusiasternes hjerter. I BMW’s sortiment var der altid plads til en unik og førsteklasses model, som var beregnet til velhavende fanatikere af mærket, og i 80’erne var det den første M6, mens 90’erne fik den sublime 8-serie coupé. I det nye årtusinde hylder BMW’s produktplanere virksomhedens smukkeste bil, den legendariske 507, og minder verden om, hvor ikonisk og smuk denne bil virkelig er. Denne gang drejede det sig ikke om at tjene penge, men om at gøre et statement.
Udviklingen startede i midten af 90’erne med BMW-designlegenderne Chris Bangle og Henrik Fisker, der stod for det indvendige og udvendige design. Idéen var at genskabe 507-formen uden at kopiere detaljerne direkte, bortset fra næsten identiske ventilationsåbninger på stedet. Det overordnede design var helt moderne, men med klassiske proportioner og et meget interessant instrumentbrætlayout. Det lykkedes designerne at skabe et rat med den obligatoriske airbag, der lignede et rat fra 50’erne. Det rene instrumentbord med centralt monterede instrumenter var fuldstændig modsat det, som ergonomien i slutningen af 90’erne var.
Under den sensuelle krop lå rumrammen i aluminium, som blev produceret på én fabrik, men færdiggjort på en anden, hvilket resulterede i en dyr og tidskrævende produktionsproces. Det er interessant, at BMW besluttede at bruge sin kraftigste motor, en 4,9-liters V8-motor, der er kendt som S62. Denne enhed med højt omdrejningstal leverede 400 hk til baghjulene via en 6-trins manuel gear på ægte klassisk vis. Det spændende er, at denne motor var fra den daværende E39 M5, en af de meget få gange i BMW’s historie, hvor firmaet besluttede at sætte M-motoren i en bil, der ikke var en M-motor. Det viser bare, hvor ivrig BMW var efter at gøre Z8 til en fantastisk maskine. Med en hastighed fra 0 til 60 mph på 4,2 sekunder og en topfart på 180 mph (når den elektroniske begrænser blev fjernet) var Z8 en af tidens hurtigste sportsvogne.
Da bilen officielt blev præsenteret i 1998, blev publikum ikke kun forbløffet over designets skønhed og hvor godt den originale bil var genskabt, men også over dens ydeevne og mange spændende detaljer. BMW brugte f.eks. konceptet “intuitiv ergonomi”, som reducerede antallet af taster og knapper i interiøret og øgede antallet af funktioner for hver af dem. Det gjorde interiøret meget rent og overskueligt. Baglygterne var ikke halogen- eller LED-lys; de var ægte neonstriber, der lyste klarere og tændte hurtigere end noget konventionelt. Hvert køretøj blev leveret med en farvematchende hard-top, som supplerede designet og så ret godt ud. Salget startede i 1999, og grundprisen var ret høj, 128.000 dollars (ca. 220.000 dollars i 2022, justeret for inflation).
BMW vidste, at så dyre og specifikke biler ikke ville blive solgt i et stort antal, men det var ikke det, der var pointen. Pointen var at skabe en ultimativ BMW, der på ideelt vis forbinder fortid og fremtid (Z’et står for Zukunft – fremtid på tysk) og samler alle de bedste BMW-funktioner, design og teknologi. Selv om Z8 tiltrak en del kunder og var stjernen i James Bond-filmen “Verden er ikke nok”, besluttede BMW at trække stikket ud efter mindre end fire år på markedet. Produktionen af BMW Z8 var præcis 5.148 biler.
Dette var dog ikke enden for BMW Z8. Selv om firmaet indstillede modellen, introducerede Alpina, BMW’s ærværdige tuner og partner, sin egen model kaldet Alpina Roadster V8. Det var en Z8, men den var gennemgribende ændret og konstrueret med henblik på mere komfort. Først og fremmest var S62-motoren væk, og i stedet blev den almindelige 4,4-liters produktionsblok brugt. Efter Alpina-behandlingen voksede slagvolumenet til 4,8 liter og producerede hele 375 hk. På ægte Alpina-manér blev der anvendt en automatisk gearkasse for at fremhæve de ubesværede køreegenskaber og den luksuriøse tilgang. Alpina producerede præcis 555 Roadster V8’ere med unikke farver, fælge og modelbetegnelser. Det gør den samlede produktion af BMW Z8 til 5.703 eksemplarer (inklusive Alpina-modellerne).
Tyve år efter afslutningen af produktionen af BMW Z8 har denne model ikke mistet noget af sin tiltrækningskraft, eksklusivitet eller charme. Tidløs elegance, en højtydende motor og stadig mere end overbevisende præstationer gør denne bil til en af de mest eftertragtede moderne BMW’er. De, der er heldige nok til at eje dette mesterværk af retro-futurisme, vil være glade for at høre, at priserne på velbevarede eksemplarer er konstant stigende.
