Begyndelsen af det 21. århundrede vil blive husket som en tid med forandringer for bilindustrien. Aldrig før er der sket så mange ting, og den globale industri er blevet ændret på så kort tid. Vi startede dette århundrede med at være fast forankret i forbrændingsmotorer og familiebiler, for to årtier senere at skifte til hybridbiler, SUV’er og fuldt elektriske modeller. Som altid var fremskridtene resultatet af nogle få modige og innovative mennesker, der besluttede at forbedre den eksisterende teknologi og forretningsmodel. Tesla er det første eksempel på dette. Men et lignende projekt med en bedre idé og et langt sejere produkt har altid haft en anden succes. Den bil er Fisker Karma, som er opfundet af en af de bedste bildesignere, Henrik Fisker, og en smuk bil, der fortjente bedre.
Efter velbesøgte ophold hos BMW, Aston Martin og Ford var Henrik Fisker en rockstjerne inden for bildesign. Han er kendt for sine flydende linjer og smukke former, men i begyndelsen af 2000’erne indså han, at branchen var ved at ændre sig. I 2007 etablerede han Fisker Automotive, en helt ny virksomhed, der er dedikeret til at bygge miljøvenlige og teknologisk avancerede biler. Sammen med at finde investorer til et nyt projekt begyndte Fisker at perfektionere sin oprindelige idé om en helt igennem moderne sports sedan med uovertruffen køreegenskaber og teknologi. Henrik besluttede klogt nok at vælge noget andet end en helt ny platform, motor og et nyt system, fordi det ville koste meget at udvikle og tage flere år at færdiggøre. I stedet sikrede han sig gennem sine kontakter i branchen GM’s E-Flex Platform, som danner grundlaget for Chevrolet Volt, som grundlag for sin nye bil.
Efter flere års udvikling og efter at have sikret sig lån fra det amerikanske energiministerium og andre investorer var Fisker Automotive klar til at lancere sine første biler. Den helt nye og teknologisk avancerede bil, Fisker Karma, blev modtaget med stor begejstring af bilpressen og køberne. Det iøjnefaldende design med sin lave silhuet, muskuløse holdning og unikke former var det første tegn på, at der er tale om noget helt særligt. Karma lignede en udstillingsbil, men var i virkeligheden en fuldt ud produktionsklar model.
Under det forførende karrosseri gemmer sig et væld af innovativ teknologi. Hovedmotoren var en turboladet 2,0-liters motor fra GM med 260 hk kombineret med to elektromotorer på bagakslen. En 20,1 kWh-batteripakke forsyner elmotorerne med 120 kW hver (403 hk). Interessant nok er de tunge batterier placeret i midten af bilen, hvilket gør, at Karma har et lavt tyngdepunkt og en ekstraordinært god vejgreb på trods af sin vægt på 2,4 ton. Arbejdsprincippet var også ret unikt. Bilen havde en rækkevidde på ca. 80 km alene ved hjælp af elektrisk energi. Men når batterierne er tømt, aktiverer føreren benzinmotoren, som driver generatoren, der forsyner elmotorerne med strøm. Karma var altså en benzin-elektrisk hybridbil, men med stor vægt på den elektriske del. Det var dog ikke alt, og Karma havde som standard et solcelletag, der hjalp med at oplade batterierne, selv om kapaciteten var relativt lille. En af de vigtigste designretninger var at gøre Karma miljøvenlig. I interiøret er træpanelerne lavet af genbrugstræ, sæderne er lavet af naturlige fibre og stof, og designerne har forsøgt at bruge så mange genbrugsmaterialer som muligt. Karma var ret overbevisende med hensyn til ydeevne, med en tid fra 0 til 60 mph på under 6 sekunder og en topfart på 150 mph.
Den produktionsklare prototype blev vist frem i slutningen af 2010, og produktionen i fuld skala vil blive påbegyndt i 2011. Fisker sikrede sig en produktionsaftale med Valmet Automotive, hvilket betød, at alle biler ville blive fremstillet i Finland og derefter eksporteret til forskellige markeder. Allerede inden 2010 begyndte Fisker at tage imod ordrer, og da produktionen skulle starte, havde virksomheden over 1.300 ordrer i vente. Som med ethvert avanceret produkt var starten af produktionen præget af vanskeligheder, og den blev fuldt udbygget i midten af 2011.
Men det var her, problemerne begyndte. For det første havde virksomheden økonomiske vanskeligheder. Fisker fik finansiering fra regeringen og investorer, hvoraf en af dem var den berømte Hollywood-skuespiller Leonardo DiCaprio. Den amerikanske regering betalte ikke hele beløbet, hvilket gav Fisker et likviditetsproblem. Selv om over 1.300 personer betalte indskud på en Karma på 100.000 dollars, begyndte problemerne at vokse. Efter de første leveringer oplevede virksomheden batteriproblemer og udstedte tilbagekaldelser, og der var endda problemer med batteribrande. Forsendelsen fra Finland blev dyrere og dyrere, og selv en række biler blev ødelagt i en orkan, der ventede i havnen. Men det største problem, og det, der fik virksomheden til at gå ned, var A123 Systems’ konkurs, som var den eneste batterileverandør, i november 2012. Da det skete, havde Fisker intet andet valg end at lukke produktionen, da virksomheden ikke hurtigt kunne finde en anden leverandør. På kun to korte produktionsår fremstillede Fisker lidt over 2.400 Karmaer, som primært blev solgt på det amerikanske marked.
Men selv om Henrik Fisker blev tvunget til at opgive det firma, der bærer hans navn, er historien om Karma ikke slut. I 2016 blev Karma Automotive etableret, som købte retten til designet og solgte en let modificeret model med en vis succes. Kinesiske investorer indså, hvor fantastisk designet og konceptet bag denne bil er, og besluttede at investere og bevare den som en mulighed for moderne, miljøbevidste købere. Det viser, hvor god Henriks vision virkelig var, og at denne unikke bil fortjener en ny chance. Fisker Karma er ikke blot et pionerforsøg på visionen for bilindustrien, men også den første klassiske bil i hybridalderen.
